Klyngefluer
Klyngefluer
I mange boliger er det et tilbagevendende problem, at der vinteren igennem kommer nogle grålige fluer frem. De kan blive noget af en plage, når de optræder i tusindvis og halvsløvt summer rundt om lamper og vinduer osv.
Der er en tendens til, at de opsøger de samme huse år efter år. Tilsyneladende især højtliggende bygninger.
Årsagen til at de hedder klyngefluer, skyldes at man ofte observerer dem samlet i store klynger i rum der ikke er opvarmet. De minder om en mellemting af en spyflue og en stueflue, men deres livsløb er ganske anderledes end spyfluen og de opsøger ikke madvarer i huset.
Spyfluen lægger æg i jorden og de nyklækkede larver borer sig ind i regnorme, hvor de lever som snyltere. Sommeren igennem ser man ikke noget til fluerne, hvor de holder til udendørs. Sidst på efteråret opsøger de et sted, hvor de kan overvintre, og så kan man se dem i massevis på solbeskinnede mure, inden de søger indendørs og samler sig i klynger – typisk på loftrummet.
Hvad kan du selv gøre ?
Klyngefluelarverne kan ikke bekæmpes, da de som sagt er snyltere og lever i regnorme. Men man kan forebygge voksne klyngefluers indtrængen i huset, ved at sørge for at tætne alle små åbninger i bygningen. Det kan være nemmere sagt end gjort, og man skal være opmærksom på ventilationen i bygningen samtidig er intakt. Eventuel flyvende klyngefluer i loftsrummet kan man bekæmpe med en velegnet insektspray.
Skadedyr-Nord bruger en tågekanon, som er yderst effektiv til at sprede en god og langtidsholdbar insektgift i alle sprækker og revner på loftsrummet.
Har du spørgsmål til os, er du altid velkommen til at sende os en e-mail på info@skadedyr-nord.dk med dit navn og e-mailadresse og så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Skadedyr Nord
v. Jesper Lundsgaard
Skadedyr Nord har base i Vendsyssel og hjælper gerne med en professionel bekæmpelse eller et godt råd til dit skadedyrsproblem.
Udfyld gerne nedenstående formular.
Har du ikke hørt fra os indenfor 2 hverdage, så ring gerne på 60 64 80 61
Der kan komme kørselstillæg, ved kørsel mere end 30 km.