Myrer
Bekæmpelse af myrer
Myrer

Myrer

Myrer

Myrer er en familie af sociale insekter med flerårige samfund. De spiller en vigtig rolle i økosystemer og kan være gode skadedyrsbekæmpere til f.eks. bladlus. Mange insektangreb ville være katastrofale uden myrernes regulering. Samtidig kan de også være generende for mennesker, når de invaderer boliger, drivhuse og flisegangene osv. 

De findes ofte langs huskanten og er der sprækker i soklen eller manglende fuger ved terrassedøren eller vinduerne, så har de nem adgang til at søge indendørs efter madrester. 

Myrer kan grave rigtig langt og kan grave ind under huset. Og er der sprækker i betongulvet, så kan de også komme op der.

Myresamfund

Der findes omkring 50 myrearter i Danmark, som består af hanner, frugtbare hunner (dronninger), og sterile hunner (arbejdere). Den myre man oftest ser i og omkring boligen er den sorte havemyre (Lasius niger). Disse myrer lever i samfund, der normalt består af 5-10.000 myrer. Nogle arter har samfund med flere dronninger og hos andre er der kun 1 dronning. Hanner og dronninger har hos de fleste arter to par vinger. Efter sværmning og parring flytter dronningen fra sit fødebo og lander et nyt sted, graver sig ned og gnaver vingerne af. Her gør hun sig klar til at begynde et nyt bo. Dronningerne kan fungere op til 5 år, men kan sagtens blive ældre. Hannernes voksenliv derimod varierer fra få timer til et par dage. Arbejderne bliver typisk fra få uger til op mod et par måneder.

Kommunikation

Et myresamfund fungerer vha. kommunikation. Myrerne informerer hinanden om bl.a. føde vha. kemiske stoffer (feromoner). Selv myrestierne er mærket med feromoner. Trænger myrer fra et andet bo ind i sådant mærket område, opstår der krig. Ud over duftstoffer benyttes særlige bevægelser af antenner som kommunikation og hos enkelte arter også lyde.

Hvad kan du selv gøre ?

Gennemgå din sokkel for revner og sprækker. Fugerne omkring terrassedøre og vinduerne er også ofte adgangsvejen til boligen – især på solsiden. Fuger bliver hurtigt møre og sprækker, så man kan med stor fordel udskifte dem.

Sørg for at der ikke ligger madrester og søde sager fremme i boligen. Støvsug ofte og vaske også gerne gulvene rene, for rester af sukkerholdige drikke. Fjern tomme og halvtomme dåser/flasker fra boligen. Karkluden kan også virke dragende på myrer, så udskift den hver dag.

Der findes mange hustips, som kanel og kaffegrums og kan godt virke – men kortvarigt. Det virker mere som en spærring, men kan aldrig opløse et myrebo. Kogende vand kan godt dræbe de synlige myrer, men der skal en hel del til, hvis boet er 2 meter nede i jorden og består af flere tusinde myrer.

Har du spørgsmål til os, er du altid velkommen til at sende os en e-mail på info@skadedyr-nord.dk med dit navn og e-mailadresse og så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.

Venlig hilsen

Skadedyr Nord

v. Jesper Lundsgaard

Skadedyr Nord har base i Vendsyssel og hjælper gerne med en professionel bekæmpelse eller et godt råd til dit skadedyrsproblem.

Udfyld gerne nedenstående formular.

Har du ikke hørt fra os indenfor 2 hverdage, så ring gerne på 60 64 80 61

Der kan komme kørselstillæg, ved kørsel mere end 30 km.